Food Lifestyle

Superfoods og hvordan de påvirker kroppen

Sammenhængen mellem mad og sundhed er et emne, der bliver diskuteret igen og igen. Udover at dyrke motion er det vigtigt at tænke over, hvad man spiser — men hvad er sund kost egentlig? Et godt bud er en kost, der er rig på såkaldte superfoods, som er madvarer, der er ekstra nærende og gavner dit helbred betydeligt. Mange af dem er endda lækre, både alene og i sammenblandede retter.

Antiinflammatorisk superfood

Superfoods som granatæblekerner og gurkemeje er gode til at bekæmpe inflammationstilstande i kroppen. Granatæblekerner har en afdæmpende virkning på inflammation i tarmsystemet, og så er de desuden rige på antioxidanter og styrker immunforsvaret. De har også et højt indhold af b5- og c-vitaminer, og så smager de godt i en grøn salat.

Gurkemeje har et højt indhold af curcumin, som er en antioxidant, der kan hæmme dannelsen af kræftceller og type 2-diabetes. Gurkemeje styrker immunforsvaret og kan også lindre gigtsmerter og forebygge fedme.

Stil din lækkersult med sund mad

Elsker du pomfritter og chokolade, men vil du samtidigt gerne tænke på din krops sundhed? Så er der godt nyt. Søde kartofler kan nemlig skæres i skiver og varmes i ovnen som et sundere alternativ til traditionelle pomfritter. Søde kartofler er med deres høje indhold af b6-, c- og d-vitamin en superfood. Deres høje indhold af magnesium styrker blandt andet hjertet, muskler og nervefunktion. De har også et højt indhold af betakaroten, som styrker synet og immunforsvaret.

Kakao og mørk chokolade har et højt indhold af antioxidanter, og rå chokolade indeholder endorfiner, som forbedrer humøret. Kakaonibs er desuden fiberrige og gode for hjertet. Det er sund mad, som du med fordel kan servere for dine børn. Du kan med fordel læse mere om food på denne 4living.dk blog også.

Gojibær kan også fungere som en sød snack. De har et højt indhold af a-, b2- og e-vitamin. De indeholder desuden mere c-vitamin end appelsiner, mere jern end spinat og mere betakaroten end gulerødder. Herudover er de rige på antioxidanter og zink, og så byder de på hele 18 aminosyrer, heriblandt de 8 essentielle. Ifølge visse undersøgelser kan gojibær virke forebyggende mod alzheimers.